Behandlingsformer
Kropsterapi efter Body-sds metoden er en behandling, der kontant og effektivt griber fat om nældens rod og ikke blot løsner op for de umiddelbare spændinger og fjerner fysiske smerter, men grundigt og ved hjælp af en række redskaber hjælper dig til en sundere hverdag, der vil give dig mere overskud - både fysisk og mentalt.
Under en behandling benytter jeg mig af forskellige teknikker, hvor der arbejdes på muskler, sener, bindevæv og nerver. Fælles for dem alle er, at de sigter mod at lindre smerterne og skabe fuld bevægelighed og normale tilstande i bevægeapparatet.
Succesfuld behandling kan:
genskabe balance i kroppen
afhjælpe og virke smertelindrende samt afslappende på de fleste muskelsmerter
lindre spændingshovedpine
fjerne eller lindre udstrålende smerter i arme og ben
have en forebyggende virkning på skader
forkorte muskelømhed efter træning eller skader
stimulere blodcirkulationen, nerve- og lymfesystemet
give øget velvære
modvirke stress
600.00 kr for 60 min
800.00 kr for 90 min
1200.00 kr for 120 min
EFT er en unik og effektiv terapiform til behandling af følelsesmæssige ubalancer
Metoden består i al sin enkelhed i, at 2 fingre "tapper" bestemte steder på kroppen for at slippe uønskede tanker, tankemønstre og kropsreaktioner. Metoden bygger på en forståelse af, at tanker og energibaner i kroppen er sammenkædet.
EFT er en teknik, der er nem at lære og huske.
Det er en blid banke teknik, hvor man banker blidt på bestemte punkter på kroppen samtidig med, at man tænker på problemet.
Allerførst mærker man efter, hvor meget fylder problemet ift. SUD- skalaen, hvor 10 er alt og 0 er intet.
Når du mærker efter, hvor på SUD-skalaen, duit problem ligger, vil det altid være det det første tal, der kommer til dig, der er det rigtige, fordi det derved er din underbevidsthed, der vurderer tallet og ikke din egen tænkehjerne.
Underbevidstheden kender altid det rigtige svar.
Når der bankes på disse punkter, samtidig med at du tænker på problemet, vil du opleve, at den eller de underliggende følelser, der styrer problemet vil komme frem, hvorvesd du er nu i stand til at heale disse ved at banke på de bestemte punkter, der findes.
Hvad kan du forvente af en session?
En QHHT®-session foregår som en personlig 1:1-session i rolige og trygge omgivelser. På dagen for din session medbringer du en liste med de spørgsmål, du ønsker svar på fra dit Højere Selv. De fleste vælger at lave to lister: én med spørgsmål om krop og helbred og én med spørgsmål om liv, relationer og personlige temaer.
Inden hypnosen begynder, bruger vi tid på at lære hinanden at kende. Du får mulighed for at fortælle om din livsrejse og dine bevæggrunde for at ønske denne oplevelse, og vi gennemgår dine spørgsmål. Du vil også få en forklaring på den del af dig, der ofte kaldes det Højere Selv, Højere Bevidsthed, det Underbevidste eller Oversjælen – den del af dig, som rummer dyb visdom og indsigt.
Selve hypnosedelen varer cirka to timer eller lidt længere. Du bliver guidet ind i en meget dyb og afslappet bevidsthedstilstand (theta), hvor dit sind er åbent og modtageligt. Sessionen bliver optaget, så du efterfølgende kan genhøre den, da mange oplever at huske forskellige dele af forløbet.
I denne dybe afslapning vil du blive guidet gennem 1–3 tidligere liv eller andre oplevelser, som din sjæl har haft. Hvis du ikke tror på tidligere liv, kan disse oplevelser blot ses som symbolske fortællinger. Uanset hvordan du oplever dem, vil de give indsigt i, hvor og hvorfor bestemte temaer, mønstre eller udfordringer er opstået – og dermed åbne for forståelse, forløsning og heling.
Efter denne del skabes der direkte kontakt til dit Højere Selv, som besvarer dine spørgsmål og scanner din krop for ubalancer. Denne del af dig kender du måske allerede som din intuition eller mavefornemmelse – den indre stemme, som altid har været der, men sjældent får lov at tale frit.
Sessionen afsluttes blidt, hvorefter vi taler om dine oplevelser og gennemgår de svar og indsigter, der er kommet frem. Du vil ofte opleve klarhed, ro og en dybere forståelse af dig selv.
De fleste forlader en QHHT®-session med følelsen af at have fået adgang til svar, de længe har søgt – og med en stærkere forbindelse til deres Højere Selv, som de kan genfinde i stilhed, meditation eller dyb afslapning.
En oplevelse i dyb forbindelse
En rejse ind i din egen visdom
En QHHT®-session er en dyb, transformerende oplevelse, hvor du guides ind i en tilstand af ro og klarhed – en tilstand, hvor du får adgang til den større del af dig selv, som allerede kender svarene.
Ved hjælp af hypnose åbnes døren til dit Højere Selv – også kendt som din intuition, dit underbevidste eller din højere bevidsthed. Herfra kan du modtage indsigt i både fysiske, følelsesmæssige og livsmæssige spørgsmål.
Under sessionen kan du opleve tidligere liv eller andre sjælelige erfaringer, som giver dybere forståelse for gentagne mønstre, udfordringer eller følelser i dit nuværende liv. Når årsagen bliver synlig, kan forløsning og heling ske naturligt.
Dit Højere Selv besvarer dine spørgsmål med klarhed og kærlighed og kan samtidig arbejde med at skabe balance og heling i kroppen – både på områder, du er bevidst om, og på områder, du måske ikke selv har bemærket.
En QHHT®-session efterlader mange med en følelse af forundring, lettelse og dyb indsigt. Du går derfra med en stærkere forbindelse til dig selv, en større forståelse af din livsrejse og redskaber til fortsat at lytte indad i stilhed, meditation eller dyb afslapning.
Svarene bor allerede i dig. QHHT® hjælper dig med at få adgang til dem.
1000.00 kr for 240 min