- Smerte kan lindres!

Hvad er kraniosakralterapi: Formålet med denne behandlingsform er at løsne spændinger og skævheder, som belaster centralnervesystemet.

Anatomi og historie: Behandlingen er bl.a udviklet af den amerikanske læge og osteopat John E. Upledger og har bredt sig til mange lande. Kraniet, rygsøjlen, korsbenet,  halebenet og centralnervesystemet udgør et fysiologisk system. Selve centralnervesystemet fungerer som kroppens computer. Centralnervesystemet består af hjernen, rygmarven, rygmarvsnerverne og hjernevæsken.

Metoden bygger på en rytme, der ligesom hjertets eller åndedrættets rytme, kan mærkes over hele kroppen. Rytmen kaldes den kraniosakrale puls og har en hastighed på 6-12 gange i minuttet, hvormed cerebrospinalvæsken pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv, mellem kraniet og korsbenet.

Kraniosakralterapi er en meget blid, men også dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egen puls, med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse. Ved hjælp af blide tryk, der løsner op for spændinger og skævheder, som belaster centralnervesystemet, kan kroppen ofte selv rette ubalancer. Disse spændinger og skævheder kan være opstået ved slag, stød, influenza, chok eller andre påvirkninger.

Hvordan foregår en behandling: Du ligger afslappet på en briks, mens jeg med nænsomme berøringer løsner op for spændinger og blokeringer, især omkring hoved, rygsøjle og bækken. Du oplever en dyb, afslappet fornemmelse i din krop bagefter. Kraniosakralterapien giver vitaliteten et løft, og har en almen gavnlig virkning på ens velbefindende og på livskvaliteten. Kraniosakralterapi giver kroppen mulighed for at slippe spændinger og derved vende tilbage til balance og bedret funktion. 

Kraniosakralterapi er gavnlig for voksne (herunder gravide samt mødre, der har gennemgået en svær fødsel), børn og nyf'ødte.

Afhjælper: Stress og muskelspænding, stressbetonede koncentrations-og hukommelses- problemer, hovedpine og migræne, problemer efter piskesmældslæsion, kæbespændinger, nakke- og rygsmerter, svimmelhed, kroniske smerter m.m. 

Uddannelse: Jeg har gennemgået KST I, II og III, børnemodulet, immunsystemet, nakke/hals, skulder/ryg, bækken/lænd, ansigt/øjne/bindevæv.

Jeg er uddannet ved Kraniosakralterapiskolen i Odense.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk